|
Ydelsesbeskrivelser
Du vil under en personlig samtale få råd og vejledning, der gør dig i stand til
at sammensætte din kost og tilberede din mad, så den tilgodeser dine behov og mål.
Har du dårlige erfaringer med slankekure og strenge restriktioner ved vægttab,
som du på lang sigt ikke kan holde, vil du opdage, at vi i fællesskab finder frem til en kost der både tilgodeser
smagsoplevelsen og målet for et vægttab.
Jeg lægger i særdeleshed vægt på, at vejledningen tager udgangspunkt i din
hverdag og tilrettelægger kostomlægningen, så den bliver overkommelig at efterleve.
Vægttab
Risiko for følgesygdomme ved overvægt kan du bremse.
Mange har erfaring med flere vægttabsforsøg, som er endt med store udsving i vægt.
Vægttab er en proces der ofte kræver støtte, information og motivation. Hvis du er
overvægtig, svært overvægtig eller har nogle ”overflødige” kg, du bare ikke kan komme
af med, kan en samtale med en designet individuel kostplan være en god start på et
livslangt vægttab.
En designet kostplan er beregnet ud fra en lang række oplysninger, som jeg spørger
ind til under vores samtale. Det betyder, at du vil få en kostplan der lever op til
videnskabelige dokumenterede anbefalinger, hvilket er en kvalitetssikring for at du
får de næringsstoffer din krop har brug for.
Et sundt vægttab sker over en længere periode, hvilket kræver din motivation og en
langsigtet plan med delmål, som du bestemmer og som jeg styrer dig hen imod. Jeg
anbefaler du vælger vejledning med personlig designet kostplan, men dit behov kan være
anderledes og måske har du mere brug for andre redskaber til dit vægttabsprojekt. Vi
vil i fællesskab finde frem til, hvad der passer til dig, din livsstil og din levemåde.
Sportsernæring
Optimer din præstation gennem din kost.
Få svar på følgende og mange andre spørgsmål:
- Hvilken funktion har protein for din krop og hvilke proteinkilder er bedst?
- Hvornår skal kulhydrater indtages i forbindelse med din træning?
- Hvad er energidepoter?
- Hvor meget fedt skal du have i din kost og hvilke fedtsyrer er vigtige?
Kost har stor indflydelse på din præstation alt efter hvad,
hvor meget og hvornår du spiser.
Mad er kroppens brændstof, der giver dig energi til at yde dit bedste under
træning. Korrekte mængder og valg af næringsstoffer før, under og efter træning er en vigtig faktor i
forhold til din restitution og forbedringsmuligheder.
Med en kostplan tilrettelægges disse faktorer, så de passer til netop
din sportsgren.
Døjer du med en skade kan en optimering af din kost hjælpe kroppen til at restituere hurtigere.
Rygestop
Bliv røgfri på 7 uger.
Du får personlige redskaber til, hvordan du kan kvitte smøgerne og leve
et røgfrit liv.
Det foregår på den måde, at du de første 4 uger kommer 1 gang om ugen til en individuel samtale og de 2
sidste samtaler bliver med 14 dages mellemrum. Jeg fastholder dig i dine beslutninger
og hjælper dig videre med dit mål om at blive røgfri.
Hvis du gerne vil være røgfri, men ikke kan komme i gang af én eller flere
”gode” grunde, så indeholder dette 7 ugers forløb flere redskaber, der gør dig stærk og klar til at blive røgfri.
Du kan kombinere forløbet med vejledning via mail, hvor du ud over det ugentlige personlige møde også kan få
støtte og hjælp via mail.
Ønsker du at vejledningen indimellem, eller hver gang, skal foregå på din
arbejdsplans, kan dette mod et mindre tillæg ofte godt arrangeres (kun i Københavnsområdet).
Er I flere på arbejdspladsen der sammen vil kvitte smøgerne, skal I ringe for et tilbud.
(max. 12 og min. 8 personer pr. hold.)
Vægtstigning når du stopper med at ryge.
Rygning holder stofskiftet oppe med ca. 10 %. Dette skyldes nikotinen der påvirker stofskiftet og forbrændingen
derved øges.
Når du stopper med at ryge falder dit stofskifte, men det falder kun til dit normale niveau, da det
under rygning var holdt kunstigt oppe.
Det er ikke alle der tager på i vægt ved rygestop, men ofte ses en vægtstigning på 4-6 kg. Du kan få lagt
en personlig kostplan af diætisten Christina, hvis du ønsker dette.
Familievejledning
Sundhed gennem mad til hele familien.
Familievejledning er til jer der vil gøre sundhed til en livsstil
for hele familien.
Der kan være forskellige grunde til at lave livsstilsændringer.
- Ønske om vægttab.
- Reducere jeres børns sukkerindtag.
- Generelt ønske om sundere livsstil.
Livsstilsændringer i enhver form kræver familiens opbakning og
forståelse. Få hjælp til at tilpasse livsstilsændringer til din families hverdag. Med
familievejledning finder vi frem til, hvilken form for indsats I skal gøre for at nå jeres mål.
I fællesskab laver vi en fordeling af ansvar for en madplan,
indkøb og madlavning.
I får en plan for, hvordan I som familie kan lave ændringer der skaber grundlag for et langt
sundt liv.
Kontakt mig for en pris, så samtalen tilrettelægges nøjagtigt efter jeres behov.
Kostanalyse
Inspiration der varierer dine madvaner.
Sæt fokus på din kost med en kostanalyse. En kostanalyse kan fortælle
dig, hvilke ændringer du kan foretage for at få optimeret dit måltidsmønster.
En kostanalyse får du mest ud af ved at kostregistrerer 1-3 dage, før
du møder til konsultation. Hvordan du kommer i gang med dette instruerer jeg dig i når du har bestilt
tid.
Kostanalysen kan enten være med henblik på at få kortlagt specifikke
områder eller en generel gennemgang. En vejledende kostplan medfølger, hvor optimeringsmulighederne
vil fremgå.
|